| Den 28 sep. 1884 blev
David Hamilton Jackson født på Estate East Hill, St. Croix.
Så tidligt som i 1903 står Jackson som medunderskriver af en
række reformforslag i en adresse indsendt til den vestindiske kommission
af 1902 af en gruppe med i alt 100 medlemmer som kalder sig ”The
Native Insular Convention.”(jf. 1.0 )
Jackson var ansat som skolelærer på Peter’s Rest skole. Han bliver imidlertid afskediget fra denne stilling mellem 1913 og 1914 på grund af negative udtalelser om den katolske kirke hvilket ikke kunne accepteres i det konfessionsløse samfund. Herefter fandt Jackson ansættelse som kontorarbejder forskellige steder bl.a. som bogholder hos James C. Canegata i Christiansted. I sommeren 1914 indkalder Guvernør Helweg-Larsen Jackson til drøftelser om eventuelle reformer til afhjælpning af forholdene for den sorte del af befolkningen. Guvernøren havde lagt mærke til ham da han endnu virkede som lærer og mente at Jackson var bekendt med de sortes bevidsthed og forhold. I slutningen af samme år ansøger Jackson om en stilling indenfor guvernementet men bliver afvist af Guvernøren. I jan. 1915 træder Jackson dog for alvor frem i offentlighedens søgelys da han påbegynder en læserbrevskampagne i ”Westend News,”(jf. 1.3 ) han kritiserer forholdene på især Peters Farm Hospitalet og forlanger en grundig og uvildig undersøgelse af forholdene. Han holder ligeledes en række foredrag rundt omkring på øen med titler som eks. ”The Rights of Natives.” Efterhånden udvikler Jacksons agitation sig til en voldsommere og mere generel kritik af forholdene på St. Croix og han taler især for en forbedring af arbejdernes vilkår på øen. Guvernøren angribes personligt med stærke vendinger og Jackson får flere bøder for ærekrænkelse. På møderne indsamles penge til Jackson og i forsommeren 1915 kan han rejse til København i håbet om at komme til at kunne forhandle direkte med ministre uden om Guvernementet på Øerne, med sig havde han en lang række reformforslag fra den sorte befolkning. Rejsen går via New York hvor et stort antal emigrerede vestindere opholdt sig, med sig fra de udlændige vestindere får han et memorandum der udtaler deres støtte til Jacksons sag. Han opholder sig i Danmark fra d. 13. maj til d. 22. juli 1915. Under sit ophold er hans skema fuldt besat med foredrag rundt omkring i landet på højskoler og offentlige pladser. Jackson høster stor sympati fra forskellige kredse i Danmark bl.a Hans Nielsen fra Socialdemokratiet yder en stor indsats for at få hans synspunkter viderebragt i Rigsdagen. Allerede dagen efter sin ankomst til Danmark mødes han med finansminister Brandes hvor han får lejlighed til at fremlægge klagerne. De samme klager og reformforslag fremføres en uge senere i et skriftligt memorandum. Under disse i alt to møder med ministeren opnåede han visse usikre løfter om gunstigere forhold. Under sit ophold satte Jackson sig grundigt ind i den danske arbejderbevægelses og husmandsbevægelses historie, ligeledes satte han sig ind i strejke-, jord- og skattespørgsmål. Det mest håndgribelige resultat af Jacksons rejse og møderne med ministeren var ophævelsen af påbudet om, at pressevirksomheden på øerne krævede kongeligt privilegium. Ved sin hjemkomst til øerne d. 11 sep. medbragte han en trykkemaskine fra USA indkøbt for de indsamlede midler. Avisen ”The Herald” oprettes og et prøvenummer blev sendt på gaden d. 29 okt. 1915. I november samme år oprettedes Labour Union med Jackson i spidsen og ret hurtigt var stort set alle sukkerarbejdere på St. Croix organiserede i fagforeningen. Jacksons foredrag og offentlige møder fortsatte med uformindsket kraft og plantageejerne blev mere og mere nervøse. Høsten tegnede til at blive stor og oprøret i 1878 var stadig frisk i hukommelsen. Den 2. november afsendte bestyrer Sørensen på G.A Hagemanns plantage La Grange et telegram til Danmark med en noget nær panisk ordlyd. Han skriver at Jacksons agitation nu er så alvorlig at militær assistance er nødvendig. Den amerikanske vicekonsul på St. Thomas var blevet inddraget tidligere og havde telegraferet efter amerikansk militær assistance. Ministeriet får imidlertid et stærkt beroligende svar fra Guvernementet som straks forespørges, ikke desto mindre vælger man, under hensyntagen til de hemmelige salgsforhandlinger med USA, at sende krydseren Valkyrien til Vestindien den 10 nov. Præcis en måned senere ankommer Valkyrien til St. Croix med 230 mand ombord. Det er er svært at forestille sig at Jackson kunne opfatte Valkyriens tilstedeværelse som andet end en trussel imod Labour Union og ham selv, han vælger imidlertid at udlægge Valkyriens tilstedeværelse som en beskyttelsesforanstaltning mod administrationens og gendarmernes overgreb imod den indfødte befolkning. Denne udlægning er sandsynligvis kraftigt medvirkende til at arbejderne anført af Jackson får lov til at fortsætte arbejdskampen uden at det kommer til uroligheder og indgriben fra myndighederne og militæret. I midten af januar fremsendte Labour Unions krav om lønforbedringer til guvernementet som sendte det videre til den nydannede Planters Association d. 20 jan. Kravene afvistes og d. 24 jan. var stort set alt arbejde på øen strejkeramt. Guvernøren nægtede på nogen måde at have med Jackson at gøre og forhandlingerne gik i hårdknude. Først d. 26 feb. lykkedes det efter flere runder forhandlinger og sammenbrud at nå til et forlig og høsten blev bragt i hus i sidste øjeblik. Arbejderne havde vundet en betydelig sejr og havde klaret ilddåben uden nævneværdige uroligheder som Jackson og de øvrige fagforeningsledere bestræbte sig meget på at forhindre. Da salgsforhandlingerne blev kendt vendte Jackson sig fra at være modstander af et evt. salg til en klar tilhænger af overgangen til amerikansk styre. Han organiserede to uofficielle afstemninger i midten af aug. 1916 som begge viste flertal for afståelsen af øerne til USA. Efter salget af Dansk Vestindien blev Jackson som journalist, politiker og dommer et fremtrædende medlem af det lokale samfund på St. Croix, og efter sin død i 1946 har han af brede dele af befolkningen fået tildelt en helterolle. |