Skriftligt materiale om David Hamilton Jackson

2.0 Aalborg Amtstidende.

Indhold/henvisning: Note:
Registreringen dækker perioden april 1915-marts 1916.
Indtil videre sekundærregistreret fra 2.14.		 Venstre avis, sympatiserer m. salgsmodstand i Venstre.
Afventende i første omgang men vender sig imod Jackson pga. telegram om oprør og Valkyriens udsendelse. Støtter udsendelsen af Valkyrien som modforanstaltning mod Jacksons agitation.

2.1 Arbejdernes Almanak 1917.

WIINBLAD, E.: Socialdemokratiet og Negrene. s. 16-18. Eks. på socialdemokratiets officielle holdning til negerspørgsmålet.

2.2 Berlingske Tidende.

Registreringen dækker perioden april 1915-marts 1916.
Indtil videre sekundærregistreret fra 2.14.		 Konservativ avis. Bringer et interview m. Jackson i anledningen af hans besøg, holdningen ændres pga. Sørensens telegram og Valkyriens udsendelse. Jacksons modtagelse har sat griller i hovedet på ham, han agitation for voldsom. Danmark måtte træde hjælpende til eftersom de sorte ikke kunne overskue hvad de havde sat i gang. Meget og detaljeret stof om Jackson

2.3 Betænkning afgiven af den i Henhold til Lov Nr. 294 af 30. September 1916 nedsatte Rigsdagskommission angaaende de dansk-vestindiske Øer. København 1916. ( jf. 1.1 )

Afskrift af skrivelse af 3. Juli 1915 fra Edvard Brandes til D. Hamilton Jackson. Bilag A. s. 125-126. Svar til Jackson på et brev af 20. maj 1915. Vedr. forskellige ønsker fra den farvede befolkning, husmandsbrug, uddannelse i moderlandet, ytringsfrihed, forbedring af hyg. og sanitære forhold, offentlighed i retspleje, ligestilling ml. sorte og hvide, stemmeret til mænd fra 25 år.
Telegram af 11. August 1916 fra 
Guvernøren til Finansministeriet. Bilag A. 
s.73. (Vestind. Journ. 1112/1916.)		 Ad Jacksons telegram, angiver antallet af deltagere ved Jacksons afstemning (44 og 60).
(se i øvrigt Jacksons telegram om den første afstemning 1.1)
Skrivelse af 14. August 1916 fra Guvernementet til Finansministeriet. Bilag A. s. 79. (Vestind. Journ. 1295/1916.) Kommentar til telegram afsendt 11.8.16 fra samme til samme vedr. Jacksons første afstemning.
Telegram af den 16. August 1916 fra Guvernøren til Finansministeriet. Bilag A. s. 74. (Vestind. journ. 1126/1916.) Jacksons anden afstemning, 4727 for, 7 imod.
Skrivelse af 21. August 1916 fra Guvernementet til Finansministeriet. Bilag A. s. 80. (Vestind. Journ. 1281/1916.) Kommentar til telegram af d. 16.8.16 fra samme til samme vedr. Jacksons anden afstemning samme dag, kritik af afstemningsmetoden, iøvrigt om stemningen generelt for salg efter meddelelse om salgstraktaten.
Telegram indløbet til Finansministeriet d. 19. September 1916 fra Guvernementet for de dansk vestindiske øer. Bilag A. s. 81.
(Vestind. Journ. 1316/1916.)		 Afkræftelse af Eybers (direktør for vestindisk bank) afsendte telegram af 11.9.16 hvori han udtrykker frygt for oprør, desuden medddeles at Jackson er rejst til Amerika.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Kaptajn af Ingeniørkorpset H. Ramsing d. 27. Oktober 1916. Bilag B. s. 9-10, 12-13, 15, 19. Ad sp. 13: Jacksons voldsomme agitation resulterer i sisyfosarbejde for plantageejere. Agitationen fører til race- og klassehad og St. Croix ruin. Ad sp. 14: vedr. brev fra Brandes til Jackson, forkert måde at drive koloni, i stedet som England og med fast hånd. Ad sp. 18: Arbejdere vil have gratis husmandslodder p.g.a. Jasksons agitation. Ad sp. 20: Befolkningen har ingen tillid til det danske styre, derimod: "Vil Jackson sælge til Amerika, vil Arbejderbefolkningen ogsaa sælge til Amerika…" Ad sp. b: Vedr. midler fra Danmark til  Jackson. Ad sp. c: Vedr. alt for voldsom agitation, skal reguleres. Ad sp. o: vedr. anbefalingsbrev til Jackson fra Brandes.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Administrator Lassen-Landorph d. 27. Oktober 1916. Bilag B. s. 21, 22-24, 25. Ad sp. 9: Jacksons agitation fører til racehad og umotiverede arbejdsnedlæggelser, nærmest umuligt at afhjælpe mangel på duelig arbejdskraft. Ad sp. 11: Arbejderspørgsmålet er snarere et racespørgsmål under arbejderspørgsmålets maske.  Jacksons negeranarki fører til at øen forlades og "gaar ud af kultur." Ad sp. 12: Jackson som eks. på at negerracen ikke egner sig til ledere. Ad sp. 18: Jackson har sluppet kræfter løs han ikke kan styre, hvis ikke for Valkyrien ville det have endt galt.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Direktør C. J. G. Sørensen d. 28. Oktober 1916. Bilag B. s. 30-31, 34 –35. Ad sp. 10: Jacksons bevægelse er en racebevægelse hvis mål er at fordrive de hvide fra øerne.
Ad sp. f:  problemer med småstrejker, Jackson gør hvad han kan for at holde styr på arbejderne selvom det er umuligt.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Inspektør Gustav Nordby d. 28. Oktober 1916. Bilag B. s. 42, 43-44. Ad sp. 16: citerer fra The Herald vedr. stemningen for salget blandt den sorte befolkning.
Ad  sp. b: De sorte arbejdere er blevet vanskeligere efter strejken. Arbejdernes ledere gør store anstrengelser for at arbejderne overholder overenskomsterne.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Fiskerikonsulent J. C. L. L. Løfting
d. 28. Oktober 1916. Bilag B. s. 54.		 Ad sp. 4: Beskriver Jacksons rolle i begivenhederne omkring Danmarksrejsen og strejken. Forbedringer af de sortes kår kommmer ikke v.h.a. lønforhøjelser men ved oplysning.
Brev af 29. Oktober 1916 fra Kommunelærer Th. Adler Lund til Kommissionens Formand. Bilag A. s. 114-115. Vedr. brev fra Crowe af d. 10. 7. 16 uret begået mod to farvede mænd. Lund ønsker erklæring om dette fra Finansministeren, desuden ønkes en forklaring fra forhenv. Guvernør (Helweg-Larsen) vedr. afskedigelsen af en sort betjent fordi han ikke ville bruge knippelen mod en forsamling under  strejken 1916.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af fhv. Guvernør, Direktør Cold d. 2. November 1916. Bilag B. s. 72.
Ad sp. 4. Under amerikansk styre ville Jackson, hvis han i det hele taget vender tilbage til øerne, slet ikke komme til orde.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Lic. theol. Lawaetz d. 2. November 1916. Bilag B. s. 93-94. Ad sp. 4: Negrene og  Jackson bestod prøvelserne omkring strejken med barvour. Ad sp. 5: Jacksons formidable evner burde have været brugt i samarbejde med systemet i stedet er han nu i ekstrem opposition. Sympatiserer med Jackson dog ikke hans personligeangreb på bl.a Guvernør Helweg-Larsen.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Pastor Ejnar Olsen d. 2. November 1916. Bilag B. s. 103-104, 109, 111. Ad sp. 4: Denne nye bevægelse svarer til en racebevægelse.
Ad sp. 9. vedr. forholdene i USA modsat forholdene på øerne. Citerer fra The Herald
Ad. sp. d: Jacksons agitation har været med til at ophidse befolkningen unødigt imod de hvide. Nævner at han har ført dagbog under strejken (s. 112.)
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Fhv. Guvernør Helweg-Larsen d. 3. November 1916. Bilag B. s. 125-126, 131-136, 142-144, 156-158. Ad sp. 3: om Jacksons agitatoriske bevægelse rettet mod ham og al øvrighed på stedet. Helweg-Larsen udarbejdede allerede i 1914 forslag til afhjælpning af børnedødeligheden og arbejderforholdene disse blev dog først taget op i 1915 pga. Jacksons agitation.
Ad sp. 4: Om fru Hiort-Lorenzen og Jacksons negerbevægelse. Fru Hiort-Lorenzen har ikke tilstrækkelig kompetence til at udtale sig om de sortes forhold. Hun skal ikke blande sig. Hiort-Lorenzen har været været med til at kalde Jackson til Danmark og har i øvrigt stået i forbindelse med de forskellige leder af arbejderbevægelsen. Hvide teorier og ideer fungerer ikke i vestindien.
Om Jackson: Guvernøren traf ham da han var lærer på Peter's Rest skole, imponeret over hans evner som lærer. Jackson blev imidlertid afskediget fra denne stilling pga. negative udtalelser om den katolske kirke. I første omgang bedt om at afholde sig fra at kritisere katoliscismen men nægtede og blev derfor efter indstilling fra Rübner-Petersen afskediget.
I sommeren 1914 førte Guvernøren  forhandlinger med Jackson fordi han mente at han var bekendt med de sortes bevidsthed og forhold. Ved juletid s.å henvender Jackson sig for at høre om ikke Guvernøren kan skaffe ham en stilling i guvernementet. Han kan ikke på det tidspunkt hjælpe ham. Fuldstændig uden grund begynder Jackson herefter at angribe Guvernøren og kritisere forholdene åbenlyst.
Jackson  kommer herefter til Danmark bla. godt hjulpet af  Fru Hiort-Lorenzen. Her får han kontakt og hjælp af velmenende mennesker som dog ikke forstår at man ikke uden videre kan overføre strejketeknik osv. fra Danmark til Vestindien. Guvernøren ankommer selv til Danmark 14 dage senere og modtager skyller fra alle sider pga. Jacksons agitation.
Mht. Strejken ville Guvernøren ikke forhandle m. Jackson pga. hans angreb imod ham.
For at rette op på den skade der er sket bla. pga. Jackson må der sendes en mand fra DK med "diktatorisk myndighed." Ad. sp. 16: Vedr. Jacksons påstand om at have kendt til salgsplanerne allerede i maj 1916, en mulighed. Ad. sp. 19: Jacksons bevægelser og skriblerier i The Herald blev fulgt fra dag til dag af politiet og Guvernøren, dog mente de ikke på noget tidspunkt at der kunne skrides ind overfor ham. Ad sp. 20: Jackson skriver d. 12/8 - 1916 i The Herald at de har rettet henvendelse til USA for at lægge pression på Danmark. Guvernøren beder politiet om at undersøge sagen og forhøre Jackson, han forsøger under forhøret at trække i land.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Kaptajn C. F. Schouboe d. 4. November 1916. Bilag B. s.168-169. Ad sp. 9: om negerens naivitet og barnlighed. Agitatorens ordflom forstår de ikke at sortere i.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Ingeniør T. Rist d. 4. November 1916. Bilag B. s. 176-178 , 182-183, 185-187. Ad sp. 9: Jacksons bevægelse er en racebevægelse, strejken blev ikke varslet og efter strejken har de været plagede af meningsløse arbejdsnedlæggelser. Under USA's styre vil en sådan bevægelse ikke kunne finde sted. Ad sp. 18: Om negerbefolkningens holdning til salget. "De følger Jackson som en snor" kritik af dansk håndtering af salgsplanerne.
Ad sp b: Fru Hiort-Lorenzen skulle være den der styrer bevægelsen, i hvert fald støtter hun den. Ad sp. d: Administrationen burde allerede tidligt have sat en stopper for racebebevægelsen og Jackson. Ad sp. c: Hvem har rejst bevægelsen - Jackson. Rist hævder ikke at have vidst noget fordi han bor ude landet så han mener ikke at kunne sige det med nogen sikkerhed.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Redaktør Henrik Cavling d. 4. November 1916. Bilag B. s. 188-190. Ad sp. 1: Cavling har mødt Jackson 2 gange, hverken han el. politiken har har ikke ydet nogen økonomisk støtte til ham. Jackson har fået trykt to artikler i politiken
desuden om en afstemning Cavling har bedt Jackson om at foranstalte på øerne som blev afholdt d. 16 aug.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Fru Hiort-Lorenzen d. 8. November 1916. Bilag B. s. 195-208. Generelt om forholdene for de sorte på øerne Ad. sp. 5: Brev fra Crowe efter strejken hvori han skriver at arbejdet efterhånden er ved at normaliseres, desuden følger hun med i The Herald. Ad sp. 7: Hun har ikke haft noget at gøre med Labour Union el. strejkeplaner. Kommunikationen imellem Jackson og hende drejede sig kun om de reformer han af befolkningen blev bedt om at viderebringe. Efter strejken beder Crowe og Jackson hende om ikke at støtte dem længere af hensyn til hendes omdømme.
As. sp. 8+9: Jackson var under sit besøg i kontakt m. Socialdemokratiet (Hans Nielsen), Henry George foreningen (eks. fru Bjørner.), studentersamfundet og nogle unge radikale. Ad. sp. 9: om økonomisk støtte til Jackson og hans bevægelse. Abonnerer på The Herald.  Hjalp ham til billigere logi i Kbh. og betalte 90 kr. "da der blev smalhans." Har købt for 360 kr. anparter i The Herald som hun senere har skænket Jackson. Har ikke støttet strejken.
Ad sp. 10: om Jacksons agitation. en ung  bevægelse med stærke udslag almindeligt.
Ad sp. 14:  allerede i 1911 ønskede negrene at komme i direkte forbindelse m. kongen. Siden den gang har hun været mellemmand og er i besiddelse af breve osv. fra de sorte og svar fra  Klaus Berntsen, Neergård og Brandes. Har hjulpet ved Bishops to besøg og Jacksons besøg.
(de omtalte breve skulle være tilstillet kommisionen.)
Introduceres til Jackson gennem Crowe. De to første breve fra Jackson daterede 5.2.1915 og 5.4.1915 hvori han beder H-L om at skaffe ham logi i Kbh. Ad sp. b. Jackson prædiker ikke mere racehad end de hvide. Første brev fra Crowe i 1911. Mr. Pretto vil gerne have en repræsentant i rigsdagen i Danmark. Crowe beskrives som nogle og halvtreds år gammel, usædvanlig klarhovedet, en sjælden begavet mand. Nygaard og Lawaetz kender ham fra afholdsbevægelsen, Crowe skulle have styret et Thehus som oprettedes af bevægelsen.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Læge M. Hindhede d. 8. November 1916. Bilag B. s. 213-220. Medlem af det vestindiske Udvalg i Ædruelioghedskommissionen. Ad sp. 1: Beklager at ikke Jackson selv er indkaldt til afhøring af kommissionen . Hindhede har flere gange søgt at få offentliggjort artikler i dagblade om forholdene for de sorte i vestindien, Hovedstaden optog en af artiklerne. Generel beskrivelse af Jackson og hans forhold til Hindhede, hvordan Jackson har beskrevet forholdene over for ham. Diskusion om forbud m. salg af alkohol. Forhandlinger m. Guvernøren og Jackson. Guvernøren påstår at rom er en livsnødvendighed for negeren, Jackson mener at Guvernøren afviser et forbud pga. de hvides alkoholforbrug ikke de sortes. Hindhede tilbød Jackson at han kunne bo ho ham under hans ophold i Danmark. Jackson takkede dog nej. Men han har ikke støttet ham økonomisk. Hindhede støtter kampen for ligestilling ml. sorte og hvide. "jeg tror, at da vi nægtede Jackson ordet herhjemme, var det, at vi tabte Dansk Vestindien." Navne sat i forbindelse m. Jackson: Hiort-Lorenzen, Lawaetz, Moltesen, Rübner-Petersen.  "Vestindiens Venner"- Adler-Lund, Folke, Vedel.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Folketingsmand Dr. phil. L. Moltesen. d. 8. November 1916. Bilag B. s. 221-223. Ad sp. 1: Har mødt Jackson to gange; en gang i hans hjem og en anden gang hos fru Hiort-Lorenzen. Interresserer sig for sociale forhold og skammer sig over at være dansk i betragtning af forholdene derovre. Har diskuteret reformer m. Jackson. De personer der skulle føre disse ud i livet var ifølge Jackson lige så vigtige som reformerne selv. Giver Crowe æren for den besindighed hvormed strejken og efterspillet er forløbet uden uroligheder, han "har den klogskab, som den intelligente Jackson savner."
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Finansminister Dr. phil. Brandes. d. 8. November 1916. Bilag B. s. 230-236. Ad. sp. 9: Om Helweg-Larsen. Guvernøren var ligesom besat af Jackson som han betragtede som selve det ondes inkarnation. Jackson har ikke af Brandes modtaget noget anbefalelsesbrev. Brandes opfordrede både under Jacksons Danmarksbesøg og under strejken Guvernøren til at mødes med ham hvilket Guvernøren nægtede pga. Jacksons udtalelser om ham. Brandes mener at Guvernøren burde have forhandlet m. Jackson tiltrods for hans injurierende udtalelser om Guvernøren, især når så vigtige sager er på spil.
Skrivelse af 10. November 1916 fra fhv. Guvernør Helweg-Larsen til Kommissionen. Bilag A. s. 149. Vedr. opklaring af spørgsmål fra kommissionen mht. beretninger og indstillinger fra ham om Jackson som ifølge ham ikke blev besvaret af ministeriet.
Telegram af 13. November 1916 fra Kommissionens formand til Hamilton Jackson. Bilag A. s. 150. Svar på Jacksons telegram af samme dag (jf. 1.1). Referat af angreb bliver sendt, skriftlig imødegåelse vil på Kommissionens bekostning offentliggøres og oversættes, ønskes telegrafisk besvarelse stilles 1500 fr. til rådighed.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Kolonialrådsformand for St. Croix, Prokurator Stakemann d. 14. November 1916. Bilag B. s. 256-259, 269-270. Ad sp. 3: Om den Jacksonske bevægelse og dennes opståen som følge af uenighed m. Helweg-Larsen. Ad sp. e om Jacksons kontrol af bevægelsen, han har bestræbt sig på at holde bevægelsen i tømme.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Kolonialrådsmedlem for St. Croix, Købmand F. Coulter d. 14. November 1916. Bilag B. s. 277-278, 281-282, 288-289. Ad. sp. 3: Om Jacksons bevægelse generelt, den bedrestillede del af den sorte og kulørte befolkning trak deres støtte til Jackson tilbage da han begyndte at angribe dem og øvrigheden efter strejken. Ad sp. 6: hvordan de danske øer betragtes fra de andre kolonier, hvis øerne havde været engelske var  Jackson blevet smidt i fængsel. Ad sp. a: Adressen af 1903 nævnes af et af kommissionsmedlemmerne (jf. 1.0).
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Kolonialrådsmedlem for St. Thomas, Prokurator J. P. Jørgensen d. 15. November 1916. Bilag B. s. 291-292, 302-303. Ad sp. 1: Jackson burde have været stoppet Ad sp. 3: Jørgensen var med til at sende et telegram hvori Jacksons beskyldninger afvistes da Jackson tog til Danmark. Racehadet har ødelagt forholdet imellem arbejdere og arbejdsgivere, ingen respekt for de hvide. Bevægelsen har ringe udbredelse på St. Thomas.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af  Kolonialrådsmedlem for St. Thomas , Dr. V. A. Christensen d. 15. November 1916. Bilag B. s. 321. Ad sp. 3: Om Jacksons ringe indflydelse på St. Thomas. Bevægelsen har næppe nogen betydning på St. Thomas.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af Kommunelærer Th. Adler Lund. d. 16. November 1916. Bilag B. s. 361-362.
Stenografisk referat af vidneafhøringen af fhv. Guvernør Helweg-Larsen d. 16. November 1916. Bilag B. s. 363, 366. Efter egen anmodning fra Helweg-Larsen for at forsvare sig imod fremkomne udtalelser.
ad Hindhedes udtalelser: Guvernøren  har ikke frarådet Jacksons rejse til Danmark, Han har ikke kaldt negrene for "a pack of cowards." Ad Brandes: Guvernøren har ikke frabedt sig et møde m. Jackson i Danmark, det var ministeren der ikke ville byde ham det. Ad prokurator Stakeman: Jacksons bevægelse har ikke udspring i mødet imellem ham og Guvernøren i sommeren 1914, Guvernøren sendte kun bud efter Jackson én gang. Der var ikke noget skænderi imellem ham og Jackson. Kun Jackson har senere skældt ham ud.
Erklæring af 17. November 1916 fra folketingsmand Borgbjerg. Bilag A. s. 145. Borgbjerg udtaler sig omkring indsamling til Jackson til en trykkemaskine. Fru Hiort-Lorenzen, socialdemokraten nævnes som bidragsydere. Sigvald Olsen (m. af Soc. Dem. Kontrolkomitte) siger at de bidrog to gange á 300 kr. Desuden nævnes folketingstale af d. 25.8.16. af Holger Petersen hvori han ligger ansvaret for salget på Jackson og strejken, på trods af at han på det tidspunkt er vidende om at forhandlinger har været i gang siden slutn. 1915.
Erklæring af 22. November fra Folketingsmand Hans Nielsen. Bilag A. s.147-149. Om hans forhold til Jackson i anledning af spørgsmål fra Dr. Fraenkel.
Interesse for Vestindien stammer fra 1906 i anledning af vest. reformer. Har siden 1909 omtalt og kritiseret forholdene årligt.
Jacksons klager over Peters Farm Hospitalet (slutn. 1914) viderbringes i rigsdagen af ham. Får brev fra Jackson fra New York omkring rejse til Danmark. Modtager Jackson og skaffer ham logi i Danmark. Jackson skildrer forholdene for ham og studerer under opholdet arbejderbevevægelsen og husmandsbevægelsen særligt m.h.p. jordspørgsmål, skattespørgsmål og strejkespørgsmål. Jackson taler gentagne gange om ønsket om oprettelsen af et blad for arbejderne. Blandt de vestindiske immigranter i New York, arbejdere og husmænd indsamles penge. Desuden tilbyder Georgister større beløb mod at bladet drejes i en georgistisk retning. Hans Nielsen lover at skaffe hjælp når Jackson er vendt tilbage til øerne. Jackson ønsker forbedringer for arbejdere og støttes af Hans Nielsen.
Han modtager telegram fra Jackson omkring købet af en trykkemaskine, som dog sidder fast i tolden på St. Thomas. Restbeløb betaltes ved hjælp af C.C. Andersen og Sigvald Olsen som tilvejebringer halvdelen af beløbet.
Hans Nielsen gik til henholdsvis Hagemann og landstingsmand Holger Petersen for at bede om en forhøjelse af lønnen i anledningen af udsigt til strejke. Begge nægtede.
Under strejken henvender han sig til Jackson om at modtage Guvernørens mægling og om at godkende overenskomsten. Desuden skaffede han gennem de samvirkende fagforbund 1000kr. til afhjælpning af evt. gæld som følge af strejke. Siden salgsforhandlingerne blev kendt har hverken han eller Socialdemokratiet haft kontakt med befolkningen på øerne.
Første mindretals indstilling. 2. Dec. 1916 s. 51- 52. Om arbejderbevægelsen, Jackson som agitator, racehad, umodenhed i befolkning til at overtage ideer fra Danmark. Tæller Alexander Foss (karikatur i Svikmøllen 3.3), A. Fraenkel, M. Godkesen, C. Goos, Holger Petersen, A. du P. de Richelieu og J. V. Schovelin.

2.4 BIDSTRUP, OLE (red.) et al.: Kunstnere i tropesol. København 1992.

BJERREGAARD, JØRGEN O.: Historien. s. 25-26. Kort omtale af Jackson og strejken 1916.

2.5 BRØNDSTED, JOHANNES (red.): Vore Gamle Tropekolonier, Bind 4. København 1967 (2. Udg.)

NØRREGÅRD, GEORG.: Dansk Vestindien 1880-1917, Reformforsøg og Salgsforhandlinger. s. 98-106, 124, 126, 135. Jackson fyret pga. protestantisk nidkærhed, senere angriber han Guvernøren og Rübner-Petersen personligt pga. dette. Tager plantagejernes parti. Dog meget anvendelige henvisninger og noter til bl.a den offentlige debat (s. 153-157.)

2.6 CROWE, CORNELIUS.: Cornelius Crowes Breve. Svendborg 1916.

3 breve til unavngivet person, formentlig til Th. Adler-Lund. Brevene er dateret henholdsvis 10.7.1916, 9.8.1916, 27.9.1916. S.4-12. Brevene er formentlig adresseret til Adler-Lund jf. 2.3. hvori et brev fra 10.7.1916. fra Crowe omtales. Crowe taler for at øerne bliver under dansk styre. Ønsker ikke folkeafstemning idet befolkningen på øerne ikke kender forholdene i USA. Foreslår at der optages en repræsentant fks. Jackson i Rigsdagen.
Udgivet af Adler-Lund iflg. skrift Nr. I, 2.8.

2.7 Dansk Vestindisk Selskab. København 1970-

Medlemsblad for Dansk Vestindisk Selskab. Delvist fortsat efter Foreningen Dansk Vestindien som oprettedes 1917. Ikke færdig registreret.  Sep. 1999, 34. årgang, nr 4. s. 7
Kort om Jackson, billede af hans gravsten m. følgende epitaf  "educator, emancipator, editor, jurist."

2.8 Dansk–vestindisk Samfunds Skrifter Nr. 1-4 + Pjece 5-8. København 1916.

Nr. I. Sandheden om Dansk vestindien, artikler og taler. s. 33-37. og s. 46-49. Hvad skylder Danmark den indfødte Befolkning i Vestindien. Uden navn.

Uddrag af et privat Brev fra Cornelius Crowe, en af Førerne af Negerbevægelsen paa St. Croix.  (identisk med det første brev i 2.3)
Nr. II. Fortid og nutid i Dansk vestindien. s. 3-10. og s. 30-35. Skal vi sælge? Af P. Helweg-Larsen. 

Danmark og Negrene. Af Th. Adler Lund.
 
Pjece Nr. 5. S. 1-15. Aarsagerne til de kritiske forhold og Reformerne af Poul Helweg-Larsen. 
Pjece Nr. 6. s. 1-4. og s. 5-16. Folkeafstemningen og vore vestindiske øer. Af kommandør C. With-Seidelin.

Hvad er Aarsagen til Negerbevægelsen paa vore vestindiske Øer? Af A. Paludan-Müller.
Pjece Nr. 8. s. 1-2. og s. 3-8. Et Ord til Overvejelse. Af en fra St. Thomas. 

Indtryk og Erfaringer fra Booker Washingtons Skole, Tuskegee, specielt om Negerracens rette Behandling og Udviklingsmuligheder. Af Dagny Pedersen.

2.9 DOOKHAN, ISAAC.: A History of the Virgin Islands of the United States. College of the Virgin Islands 1974.

s. 238-40. Omtale af The St. Croix Labour Union og Jackson. Desuden omtales Jackson under am. styre som reformvenlig i debatten om constitutional reforms 1924-27.

2.10 Erhvervshistorisk årbog 1953.

JØRGENSEN, ANDREAS: Et Imperialistisk alternativ. Plantageselskabet "Dansk Vestindien." s. 52-99.

2.11 Gads Danske Magasin, 10 årg. København 1915-1916.

LINCK, OLAF.: Øerne Derude. s. 760-763.  

2.12 HELWEG-LARSEN, P.(red. frem til nr. 10. 1907) herefter SKAK BARFOD, P (red.) Den vestindiske kirkesag. København 1907-1918.

Den vestindiske kirkesags blad.  
Nr. 29. Juni 1915. Dansk-Vestindien. Af Stiftsprovst H. Hoffmeyer. s. 442- 447. Artiklen har været bragt i Berlingske Tidende. Forf. beretter om møde afholdt af Jackson i Grundtvigs Hus i Kbh. Den danske kolonistyring fortjener ikke Jacksons betegnelse cruelty, mange andre var værre end danskerne.
Nr. 33. Juni 1916. Ude og Hjemme. Af Johs. Petersen. s. 505-511. Om artikel af Linck (jf. 2.33) og hans iflg. forf. uberretigede kritik af præsternes arbejde" der trykker en svag befolkning ned i stedet for at løfte den." Des. kort omtale af arbejdskamp og Jackson som kaldes the president.
Nr. 34-35. November 1916.
Salg. Af Johs. Petersen. s. 519-523.		 Om vækkelsesmøder afholdt lige efter The Herald påbegyndtes, møder m. overskrifter som Kristendom og kampen for social fremgang, K. og kampen for sædelig fremgang. Vurderes af forf. til at have været af en vis betydning, kun de færreste deltagere var lutherske. Desuden problemer med mandfald til koret og orkesteret pga. Jackson.
Nr. 34-35. November 1916. Skal vi sælge? Af P. Helweg-Larsen. s. 524-533. Artiklen har været optaget i Dagbladet København, desuden identisk med artikel med samme titel i  Nr . II, 2.9. Bitter og sarkastisk vurdering af Jackson og hans bevægelse.

2.13 HAGEMANN, G.A.: St. Croix. Politikens kronik. København 1915.

Særtryk af Politikens kronik s.3-16. Dateret 30 juli 1915. Kommentar i anledningen af Jacksons besøg og "aftaler" med
finansminister Brandes. I øvrigt vedr. landbrugsforhold på St. Croix. negativt syn på mulighederne for husmandsbrug osv.

2.14 HANSEN, INGE EWALD.: Den sociale uro på St. Croix 1915-16, Specielt med henblik på den af David Hamilton Jackson ledede strejke i jan.-feb. 1916, og udvalgte danske avisers behandling heraf. upubliceret speciale i historie, nr. 294. Institut for histories specialesamling, Århus Universitet.  Århus 1981.

s. 1-85. Detaljeret behandling af udvalgte danske avisers omtale og behandling af Jacksons besøg i Danmark og især strejken 1916.

2.15 HARPER, ROSARY E.: Rhetorical Analysis of Editorials written by Two United States Virgin Islanders, David Hamilton Jackson and Rothschild Francis, during the Years 1915-1926, Compared to Arguments in Selected Speeches Delivered during the 1981 Offshore Conference. Afhandling fra Florida State University 1983.

172 s. Sekundærregistreret fra CD-rom "Historical Abstracts"

2.16 HATTING, JØRGEN.: Fra Piper til Christmas Møller 1915-1929. Det konservative folkepartis historie i et halvt århundrede. Bind I.

De vestindiske øers salg. s.47-53. Kort om Jacksons besøg i DK, beskrives som "demagog og agitator af stort format.." Jacksons bevægelse er med til at skabe opfattelse af at DK mangler evner som kolonimagt.

2.17 HELWEG-LARSEN, P.: Den vestindiske Krise og Menigheden i Danmark. København 1916.

s. 3-41. Pjece udgivet i anledningen af den vestindiske Kirkesags 10 års jubilæum. Jacksons hensigt er renere end hans midler. Det er nødvendigt med en social bevægelse, de sorte har ikke fået en fair chance. Det er nødvendigt med en racebevægelse, den dybeste modsætning er mellem de mørke og de lys-kulørte, det er nødvendigt at komme væk fra den seen ned på sin egen race. Det gælder om at hjælpe til så man undgår at der "rives ned i stedet for at bygges op." Ellers resulterer det i "forbrydelse eller en godtkøbs- og farlig socialisme."
Bevægelsen burde have været støttet og dirigeret fra begyndelsen af i stil med Tuskegee bevægelsen med et kristent budskab osv. Med en grundig kirkelig indsats kan meget endnu gøres.

2.18 HILL, VALDEMAR  A.: Rise to Recognition. St. Thomas 1971.

s. 60-66. Biografisk om Jackson. Jacksons far opgives som Wilfurd Jackson som omtales som "one of the outstanding educators of his day." Positiv tendentiøs beskrivelse af Jackson.

2.19 Hjemmet, Nr. 6. 19 aargang. 10 feb. 1916.

BLACK, MR.: Vort Negerspørgsmaal. s. 101-102. Jackson "har fået nogle af de hvides teorier galt i halsen" hans agitation vækker had ml. sorte og hvide. Black mener de sorte skal tages ved hånden og føres frem til "lysere og bedre kår." De sorte skal styres fra Vestindien ikke fra København.

2.20 HORNBY, OVE (red.) & JUSTESEN, OLE (red.): Studier i de dansk-vestindiske øers historie 1665-1976. Resultater af 21 historie studerendes arbejde i Danmark og på øerne 1975-1976. Memorandum fra Institut for Økonomisk Historie ved Københavns Universitet. Nr. 4. København 1976.

BUNDVAD, JAN & HANSEN, JESPER VANG & JUUL, SØREN & POULSEN, NIELS.: Den vestindiske identitet. s. 175. Kort om arbejderforhold, Jackson, Westend News og The Herald.

2.21 HORNBY, OVE.: Kolonierne i Vestindien. København 1980.

Tillægsbind til ELLEHØJ, SVEND (red.) og GLAMANN, KRISTOF(red.) et al.: Politikens Danmarkshistorie. s. 364-368. Biografisk omtale af Jackson og hans besøg i DK og rolle i organiseringen af fagforening og strejken i 1916. Positiv i forhold til Jacksons rolle.

2.22 HOXCER JENSEN, PETER(red.) og andre: Dansk kolonihistorie. Indføring og studier. Århus 1983.

S. 47-48. En generel indføring i litteraturen omkring dansk kolonihistorie i hele perioden. Henviser for denne periode bl.a. til (2.8, 2.17.)

2.23 Højskolebladet 1916.

VEDEL, ANDERS.: Den Vestindiske krise.
col. 609-16.

2.24 Illustreret Tidende, 58 årg. København 1916-1917.

LINCK, OLAF.: Dansk Vestindien. s. 16-17.  

2.25 JUUL, SØREN.: Reformer eller salg? En undersøgelse af relationerne mellem de social-økonomiske forhold i Dansk Vestindien og beslutningen om salget til U.S.A. 1914-1916. København 1978.

Historisk speciale ved Københavns Universitet 1978. Specialesamlingen på KB. Detaljeret gennnemgang af Jacksons rejse til Danmark og de sociale forhold på øerne.

2.26 KAARSTED, TAGE (red.) KONOW, HENRI.: Admiral Henri Konows Erindringer. Bind II. Århus 1967.

s. 1-131 og s. 13-90. Konow var øverstkommanderende på Valkyriens togt til dansk vestindien i forbindelse m. strejken i 1916. Kiplingsk kolonisyn, de sorte skal civiliseres. Hans syn på Jackson meget negativt, selvom hans evner til at organisere og agitere imponerer ham. Helweg-Larsen fremstilles som svag og uegnet til Guvernør, Jacksons aktivitet ses som udtryk for guvernørens svaghed. Meget national og patriotisk, imod salget. Guvernør ad interim 3.10.1916-31.3.1917.(Billede)

2.27 KAARSTED, TAGE (red.) RODE, OVE.: Ove Rodes Dagbøger 1914-1918. Århus 1972.

s. 108-113. Om Jacksons agitation og Valkyriens udsendelse. Desuden om Fru Hiort-Lorenzen og Jacksons forbindelse.

2.28 KLINE, GLEN C.: David Hamilton Jackson's Biography. (maskinskrevet) St. Croix 1965.

Sekundærregistreret fra Lamotta 2.44.  

2.29 Kristeligt Dagblad, april 1915-marts 1916.

Registreringen dækker perioden april 1915-marts 1916.
Indtil videre sekundærregistreret fra 2.14.		 Uafhængig af partipolitiske interesser, liberal avis. Afventende holdning overfor Jackson, vender sig dog klart imod ham og især hans personlige angreb på Guvernøren efter Valkyriens udsendelse. Neutral i strejkespørgsmålet, negre som børn. Imod alkoholmisbrug gennem moralsk og kristelig opdragelse.

2.30 LARSEN, KAY.: Dansk Vestindien 1666-1917. København 1928.

s.346-53. Bishop og Jacksons rejser nævnes. Pastor E. V. Olsen fremhæves som fortaler for de sortes sag. Jackson beskrives som en mand med "altfor store meninger om sig selv." Kronologi mht. oprettelsen af The Herald er forkert; iflg. Larsen oprettes bladet allerede 1914.

2.31 LAWAETZ, ERIK J.: St. Croix. 500 Years Pre-Columbus to 1990. Herning 1991.

s. 211-213, 214, 325, 328, 381, 412. Meget tendentiøs, anti-Jackson, unøjagtig.

2.32 LEWIS, GORDON K.: The Virgin Islands. A Caribbean Lilliput. Evanston 1972.

s. 21, 34, 37 - 39, 52, 65, 67, 113, 341, 354. Er mest orienteret omkring øerne under amerikansk styre, og Jacksons position i forhold til de amerikanske vestindere bl. a. Rothschild. Dog også med afsnit om historien under DK. 

2.33 LINCK, OLAF.: Det tabte land. Minder fra Dansk Vestindien. Viborg 1947.

s. 132.  

2.34 Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Nr. 16, maj 1981.

HOXCER JENSEN, PETER.: Den dansk vestindiske arbejderbevægelse og strejken i 1916. s. 5-19. Grundig gennemgang med socialistiske briller af oprettelsen af Labour Union, strejken i 1916 og Jacksons rolle heri. Maner den opfattelse i jorden at samfundsordenen opholdt med at eksistere den dag arbejderne vandt strejken.

2.35 MENTZE, ERNST.: Dansk Vestindien. Uden sted 1981.

s. 89-96. Negativ tendentiøs beskrivelse af Jackson. Han kommer fra et miljø hvor "de sorte solgte deres døtre for en dollar og … enhver pige eller kone var tilfals for et par sko." Beskriver strejken og optagten til denne som en revolution. Unøjagtige data.

2.36 MIEHLE, HAAKON.: Tre små øer? 1939.

2.37 MUNCH. P.: Erindringer 1914-1918. Under den første Verdenskrig. Bind III. København 196.

s. 140-174. Kapitlet m. titlen Den Vestindiske Krise hovedsageligt omkring røret om salgsplanerne, den  politiske proces. Desuden beskrivelse af Jackson og omtale af hans danmarksbesøg.

2.38 Nationaltidende, april 1915-marts 1916.

Registreringen dækker perioden april 1915-marts 1916.
Indtil videre sekundærregistreret fra 2.14.		 Konservativ avis. Om Jacksons besøg i Danmark - Afventende holdning, omtaler Jacksons opførsel og fremtræden men ikke indholdet af taler. Efter Valkyriens afsendelse klart anti-Jackson, han får skylden for umulige forhold på St. Croix. Støtter klart Valkyriens udsendelse og mener at øerne skal hjælpes før Jackson ødelægger det hele. Giver Rübner- Petersen æren for forliget der afsluttede strejken. Imod salget.

2.39 OLSEN, OLAF(red.): Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Bind 12. København 1990.

CHRISTIANSEN, NIELS FINN: Klassesamfundet organiseres 1900-1925. Storm over Caraibien.
s. 222-224.		 Salgsforhandlinger. Jackson, strejken og de stigende sociale uroligheder nævnes som et muligt argument for salget. Strejken tolkes som et afgørende slag mod patriarkalske traditioner imellem plantageejer og arbejderen.

2.40 PETERSEN, SOPHIE.: Danmarks gamle tropekolonier. Bind 4. København 1946.

s. 364-366. Kort biografisk om Jackson. Hans Bishop nævnes som barnebarn af Buddhoe (sic!).

2.41 Politiken, april 1915-marts 1916.

Registreringen dækker perioden april 1915-marts 1916.
Indtil videre sekundærregistreret fra 2.14.		 Radikal avis. Positiv overfor Jackson, støtter og forsvarer Jackson under hele perioden - også efter Valkyriens udsendelse. Under strejken dog varsom m. sine udtalelser som organ for midretalsregering forholdte den sig neutral i arbejderspørgsmålet. Meget og detaljeret stof om Jackson.

2.42 Rigsdagstidende 1914 - 1915. Bind 1.

19. 10. 1914 s.366 - 382. Referat af tale af Hans Nielsen.
24. 10. 1914 s. 653 - 655. Referat af tale af Hans Nielsen.
Ikke færdigregistreret  

2.43 Socialdemokraten, april 1915-marts 1916.

Registreringen dækker perioden april 1915-marts 1916.
Indtil videre sekundærregistreret fra 2.14.		 Socialdemokratisk avis. Fik som den første danske avis besked gennem Hans Nielsen om Jackson forestående besøg. Avisen var Jackson meget positivt stemt, den fulgte nøje hans færden under besøget i Danmark. Ved Valkyriens udsendelse i november giver avisen plantageejerne og kapitalisterne skylden for den såkaldte uro. Støtter Jackson og arbejderne under strejken. Meget og detaljeret stof om Jackson under besøget.

2.44 The Journal of Carribean History, Vol. 23: 2, 1989.

LAMOTTA, GREGORY.: Working People and the Transfer of the Danish West Indies to the United States, 1916-1917. s. 178-195. Grundig gennemgang fra vestindisk perspektiv af perioden op til salget med fokus på arbejderspørgsmål. Positivt i forhold til Jackson.

2.45 Tilskueren, Dec. 1915.

LAWAETZ, H.: Hvem har ret ? Et tvangsfrit indlæg i det saakaldte Negerspørgsmaal. s. 531-41.

2.46 Ugens Tilskuer IV, 1915-16.

LINCK, OLAF.: Negerbevægelsen i dansk Vestindien.  s. 158-61, s. 168-70. København 1916. Jackson har for store tanker om sig selv. Bevægelsen er en racebevægelse

2.47 VAUGHN, ROBERT V.: Biographical Dictionary of the Virgin Islands. Selected Living and Deceased Persons. Vol. 1. Christianssted, St. Croix 1993.

s. 63. Kort biografisk leksikon artikel med positiv omtale af Jackson.

2.48 Verden og vi. 5 årg. 21 maj 1915.

Uden navn. Tre Dansk Vestindere. Nu tager de Indfødte Affære. s. 17.

2.49 WESTERGAARD, VALDEMAR.: The Danish West Indies under Company Rule (1671-1754.) with a Supplementary Chapter 1755-1917. New York 1917.

s. 257. Fra amerikansk perspektiv. Kort biografisk omtale, unøjagtig, avisen kaldes "The Labour Union."

2.50 ZABRISKIE, LUTHER K.: The Virgin Islands of the Virgin Islands of The  United States of America: Historical and Descriptive, Commercial andIndustrial. Facts, Figures and Resources. New York & London 1918.

s. 132, 153. Historien set fra amerikansk perspektiv. Kort biografisk omtale af Jackson. se i øvrigt 3.3 Zabriskie var den amerikanske vicekonsul på St. Thomas.